3 Sporty SUV-Coupé Modeller

SUV bilmodeller er over de seneste år blevet mere og mere populære og de nyere coupé versioner, har vist sig at være en favorit blandt forbrugerne. De første SUV coupé modeller kom på markedet fra de større tyske bil-giganter som BMW og Mercedes. Senere har flere bilmærker adopteret denne tankegang til design og sidenhen lanceret deres bud på en sporty crossover-coupé.

SUV coupé modellerne har fanget folks interesse og er blevet en hurtig voksende trend i bilindustrien. SUV coupé modellerne formår at give de større biler elegance, lethed og et mere sporty look.

Vi har samlet vores tre favorit modeller med det moderne SUV coupé look.

  1. Mercedes-Benz GLE Coupé

Mercedes Benz GLE Coupé er en af de mest kendte SUV coupé modeller. Mercedes-Benz GLE Coupé, er i en helt speciel klasse og dette afspejler sig i både motorkræft, design, teknologi og udstyr. Mercedes Benz er kendt for deres eksklusivitet og deres GLE Coupe model er ingen undtagelse. Sammenlignet med Mercedes? andre SUV modeller såsom GLA og GLC, må GLE Coupé siges at være deres mest prestigefyldte model. Mercedes GLE Coupé produceres også i en AMG sportsmodel, der på alle tænkelige måder er den ultimative SUV coupé. Eksklusivitet og pris følges ad og derfor er Mercedes-Benz GLE Coupé også en bil, der henvender sig til et unikt segment på bilmarkedet.

  • Renault ARKANA

Den nye Renault ARKANA model er en rigtig spændende lancering fra Renault. Med det unikke SUV coupé look, skiller modellen sig ud fra Renaults tidligere SUV modeller og er et frisk pust til markedet og konkurrencen med de større bilproducenter.

Renault ARKANA produceres både med de klassiske benzinmotorer, men samtidig produceres den også i flere forskellige hybrid-varianter. Dette gør modellen ekstra spændende, i en tid hvor grøn omstilling er i stor fremgang og bilindustrien bør tænke i el- og hybrid løsninger. Ud over reduceret CO2-udslip, vil du opleve at hybridmodellen giver en hurtigere og mere dynamisk acceleration.

Renault ARKANA skiller sig ud fra de andre bilmodeller på listen, ved at tilbyde en enorm høj kvalitet og komfort, til en meget konkurrencedygtig pris. Samtidig har de ramt noget unikt i markedet med designet som emmer af både elegance, råstyrke og moderne linjer.

Sidst min ikke mindst er bilen fyldt med den nyeste og mest innovative teknologi fra Renault, du får blandt andet aktiv nødopbremsning, advarsler ved blinde vinkler, Lane Keeping Assist, 360°-kamera og meget mere.

  • BMW X4

Efter succesen med X6, den originale crossover-coupé, har BMW nu lanceret en ny X4 model. BMW X4 modellen følger samme design principper og må dermed siges at være en af de flotteste og mest sporty SUV coupé modeller på markedet.

Modellen kom på markedet tilbage i 2018 og har været et populært alternativ til den succesfulde X6, da X4 modellen er mindre og samtidig billigere. Det mindre format gør bilen endnu mere sporty og giver den en førsteklasse køredynamik og komfort. Modellen er udstyret med den nyeste teknologi fra BMW og fås i en benzin- samt diesel version.